En torsdag for 3 år siden og kun 3 dage før en halv ironman fik jeg et hjertetilfælde. Min hjerterytme var HELT ude af kontrol, jeg kunne ikke mærke mine arme og jeg blev akut indlagt. Lægerne var 9 timer om at stabilisere hjerterytmen, og jeg lå derefter 14 dage på hjerteafdelingen på Hvidovre og Rigshospitalet.
Jeg har åbenbart en hjertefejl, som de frygtede kunne medføre et hjertestop. Lidt af en forskrækkelse....
Jeg går nu rundt med en overvågningsenhed, men det største problem er det psykiske - hver eneste gang at hjertet slår arytmisk.
Da jeg lå på hjerteafdelingen ville jeg ikke indse det og spurgte flere gange, hvornår jeg dog kunne komme hjem, da min cykel jo senest lørdag skulle registreres til den halve ironman! Dumt og typisk mig..
Da jeg fik mit livs forskrækkelse kørte jeg i verdens bedste cykelklub (Reach Out And Touch), som blev startet netop pga. hjertesygdom, hvor stifter og ildsjæl Brian Nielsen havde haft flere blodpropper i hjertet. Nu var jeg pludselig “rigtig” medlem af cykelklubben :( og jeg lever med det - også det psykiske - selvom det er svært.
Mit hjerte er egentligt stærkt nok, men "ham der samlede ledningerne" havde åbenbart en dårlig dag.
Året efter gennemførte jeg i øvrigt den halve ironman, som mit hjerte satte en stopper for. Tårene trillede ned, da jeg løb over målstregen, men sejren sidder stadig dybt i mig.
Jeg vil ikke lade mig slå ud af det, selvom det altid sidder i baghovedet...hvad nu hvis..
Jeg har cyklet lidt med rytterne på Hjertetouren de seneste par år, og i år skal det være: jeg vil selv cykle de 24 timer for et godt formål. Og 3 af de cykelkammerater der hjalp mig op på cyklen igen, ja de cykler også sammen med mig i 24 timer.
Min hjertefejl førte dog noget godt med sig: Jeg lærte Thomas og Charlotte fra Hjertetouren at kende. De største ildsjæle på denne jord!
Jeg håber, at I vil støtte mig i mine 24 timer på cykel - og naturligvis meget gerne det formål, som jeg cykler for.