En ironman for min far
Donate- Created By:
- Ludvig Nissen
- Collecting for:
- Hjertet kalder - støt Hjerteforeningen
En ironman for min far
Mit navn er Ludvig, og min grund til at samle ind til denne sag er min far.
Min far var 36 år, da lægerne fandt hans hjertefejl. Forløbet har været langt og min far nåede at få det meget skidt.
Jeg var 14 år. Det viste sig, at han igennem hele sit liv havde levet med et stort hul i hjertet som forsagedede en udposning på hans hovedpulsåre. Han har også en hjerteklap, der ikke fungerer, og en forkert placeret lungevene, der gør han ikke får nok iltet blod.
Det blev starten på en meget hård periode for hele min familie, da han skulle opereres på Rigshospitalet kort tid efter. Lægerne ville dog ikke ordne det hele - kun lungevenen og hullet i hans hjerte, så inden for den nærmeste fremtid skal han nok opereres igen.
Tanken om at være så tæt på at kunne miste sin far er hjerteskærende. Jeg husker det, som det var igår. Jeg husker, hvor bange jeg var den dag, den 15 november 2023. Jeg var så ked af det, og det var forfærdeligt ikke at kunne få tanken om, at jeg måske ikke kom til at se ham igen, ud af hoved. Det er noget jeg ikke ønsker for min værste fjende. Ingen burde opleve det.
Mit mål er at samle penge ind til at gøre en forskel for dem, der har hjerteproblemer og deres pårørende. Alle der går i gennem dette skal have nogen at tale med om det. Min største ambition er at samle nok ind til, at der kan være flere ressourcer til rådighed for lægerne med speciale i hjertet, så ingen skal opleve det, min far oplevede, nemlig at hans hjertefejl blev overset.
Jeg laver denne Ironman for at vise, hvor meget sagen betyder for mig. Det er utroligt hårdt at gennemføre 3,8 km svømning, 180 km cykling og et maraton som 18-årig. Men jeg tror på, at jeg sagtens kan det, fordi jeg har allerede oplevet det hårdeste i mit liv, og jeg er kommet i gennem det. Derfor kan jeg også komme igennem den her Ironman.
Jeg håber, I har lyst til at støtte min sag, sprede budskabet om min indsamling og mest af alt bidrage til at hjælpe andre.
Alle beløb er jeg meget taknemmelig for, og de går udelukkende til Hjerteforeningen.
En Ironman for min far
0%
Recent activity
-
Justin Andersen donated 10 kr.
