Vi er lidt dem de andre ikke vil lege med i hjerteforeningen og det forstå jeg godt. Ingen med et hjertebarn ønsker helt at forholde sig til, at døden findes. Men vi findes og vi bliver jo desværre flere og flere. Hvert år er vi så heldige, at der er en mor til et mistet hjertebarn, der arrangerer en weekend hvor vi kan mødes med andre der også har mistet et hjertebarn. I år var der ikke penge til, at alle der havde søgt kunne komme med. Det synes jeg er så ærgerligt. Så jeg kunne ønske, at nogle af de indsamlede penge kunne gå til den slags weekender og til at udbrede budskabet, så flere der har mistet ved at der findes et netværk. Det netværk er nemlig meget betydningsfuldt i et livsvilkår hvor man kan føle sig så uendeligt alene.